Et slag for de hjemloese

Jeg bliver sgu aerligt talt temmeligt sur, og forarget naar jeg kommer paa arbejde paa Mandenes Hjem, og hoerer at en bil flere gange har koert forbi og kastet aeg paa vores brugere og beboere.
Naar jeg staar med dem paa trappen og sludre og jeg ser de borgere der tager gaester ed paa sightseeing forbi huset, paa den anden side af gaden selvfoelgelig, og peger og griner af de der staar paa trappen.
Den slags mennesker kunne have godt af en tur i hoefligheds og pli skole, hos netop den befolkningsgruppe som de haaner.
Jeg har ikke i mit liv moedt et folkefaerd der i den grad har tid og overskud til at give en undskyldning hvis de har traadt i spinaten, har overskud til et venligt 'velbekomme' naar personalet spiser, selvom de maaske ikke selv har faaet fyldt maven i dagevis. Ef folkefaerd som magter at smile og holse hovedet hoejt selvom de er saa langt ude at der ofte ikke er nogen vej tilbage.
Jeg har dyb respekt for disse socialt udstoedte. At vaere hjemloes og misbruger er uden tvivl det haardeste job i verden, det mest opslidende, mentalt og fysisk Og de holder det ud dag efter dag.
Naar min otte timers vagt i denne anden dimension er ovre, saa kan jeg tage hjem og dase paa min sofa, nyde min familie og mine venner. Men de her skaeve individer KAN ikke holde fri. De har et 24 timers job, som maa og skal passes.
Tank over det.

Til i der haaner denne befolkningsgruppe.... Tag ikke fejl af, at selvom omslaget maaske er slidt, flosset, det er gammel og ofte lugter det endda.... Saa er historien indeni lige saa god hvis ikke bedre, end de fleste andre.
Historien er lang, og fyldt med de samme tanker, foelelser og problemer som et hvert andet.

Husk paa at i langt de faerreste tilfaelde er hjemloeshed et tilvalg, i langt de fleste tilfaelde ligger der en god begrundelse bag ethvert misbrug.

Foer du haaner eller ser ned paa de socialt udstoedte, saa tank over at en dag, i vaerste tilfaelde kunne det vare dig.... dit barn, din foraeldre, chef eller maaske din bedste ven der stod dernede paa trappen. Det er et uforudsigeligt liv.

Anne Lindfjeld.